Hvad er viden (eller hovedstaden i Guinea hedder?)
Hvert år enten lige efter eksamenstiden eller lige før skolestart, er det et eller andet medie, som regel en avis, der lige synes at elevers paratviden skal testes. Typisk er det indenfor geografi eller historie, spørgsmålene stilles, da disse (i journalisternes forståelse) er felter, hvor man kan forlange en vis almen paratviden. Vi husker vel alle den famøse Hvor ligger Nakskov-test af 3. g’ere i Politiken for nogle år siden. Men hvad viser disse tests egentligt. Er det en katastrofe for vores uddannelsessystem, at unge i dag har vanskeligt ved at placere Nakskov på et kort? Nakskovitterne vil nok mene det, men er det formålet med vores uddannelsessystem?
Hvad er paratviden? (eller hvem sagde: I øvrigt mener jeg, at Kathago bør ødelægges?)
Hvad disse tilfældigt sammensatte prøver tester, er paratviden. Paratviden er ganske brugbart og hjælper os med at sætte informationer ind i en sammenhæng, som for eksempel at have en ide om at Uganda ligger i Afrika, og at Christian den 4. var konge af Danmark, men det er en misforståelse nå for eksempel vores undervisningsminister, Bertel Haarder, for nogle år siden udtalte at det var et problem, hvis en familie kom kørende i Rumænien og forældrene ikke kunne svare når barnet spurgte, hvilken bjergkæde, der var i horisonten. At vide noget er ikke ensbetydende med at kunne fremdrage løsrevne fakta om dit og dat. Det er udenadslære og primært brugbart, når vi spiller Trivial Pursuit.
Hvad er så viden? (eller er det politiske system i USA demokratisk?)
Viden er kort fortalt evnen til at skabe sammenhænge – at bruge den information, vi besidder til at drage slutninger, analysere handlinger og handle ud fra hele denne bunke af forståelse. Det nytter ikke noget at kunne samtlige danske statsministres navne udenad, hvis du er ude af stand til at fatte grundideen i et demokratisk samfund. Viden om verden gør at verden aldrig fremstår så sort og hvid som facts vil forsøger at bilde dig ind. Viden er også mere end uddannelse. Forståelse af menneskerne omkring dig og det samfund du lever i, er efter min mening, det område, hvor den manglende forståelse af viden er tydeligst. Her er det ikke nok at vide hvor mange skoler, der er i et område eller befolkningstallet og uddannelsesniveau i bydele. Et virkeligt vidende menneske kender beboerne i et område, ikke nødvendigvis hver og en, men besidder en fornemmelse for hvad der rør sig i netop det område. Det lyder nok lidt utopisk og er det selvfølgeligt også. Ingen kan besidde absolut viden, især ikke når vi mennesker med vores uforudsigelighed, er en del af puslespillet – og det er egentlig ikke min pointe. Det drejer sig om at gå videre end blot fakta – ud til sammenhængene, årsagerne og fortællingerne. Hvis vi blot tænker og beslutter sig ud fra fakta, distancerer vi os fra nærværdet. Tal kan lyve og det der ud fra kolonner, virker mest fornuftigt, kan afsløres som dybt tåbeligt uden blandt menneskerne.
Hvad så med viden? (eller hvornår blev SF stiftet?)
Er paratviden så ubrugeligt og skal vi udelukkende handle intuitivt – og er det dybest set ligegyldigt, hvor Nakskov ligger. Svaret er selvfølgelig nej. Hvad vi skal stræbe mod, er et samfund hvor viden er værdsat og også forstået. Placeringen af Nakskov er vigtig for dem der bor der og os, der har en tilknytning til byen. Og eleverne burde have en fornemmelse for hvor Nakskov ligger, hovedsageligt fordi det er altafgørende at vi kigger udover egen næsetip og oplever samfund, der kan give os noget nyt (dette er især vigtigt for os i vores lille smørhul, Østerbro. Udkantsområderne i Danmark er altid et besøg værd ikke mindst for at få afkræftet fordomme).
Haarders udenadslære afslører en forældet forståelse af viden og det er vores opgave ikke at falde i fælden og tro at viden er noget der skal reciteres. Viden skal bruges, helst fornuftigt.
Svar på overskriftspørgsmålene:
-
Hovedstaden i Guinea hedder Conakry (så blev vi det klogere).
-
Det var Marcus Porius Cato (bedre kendt som Cato den ældre), der udtalte disse grove ord som afslutning på hans taler i det romerske senat. På latin lyder sætningen: Ceterum censeo Carthaginem esse delendam – og det kan vi jo alle huske.
-
Hvorvidt det politiske system i USA er demokratisk, må bero på en fortolkning. USA har en skarpere adskillelse mellem den lovgivende (parlamentet), udøvende (regeringen) og dømmende (domstolene) magt end i for eksempel Danmark, mens de valgtekniske systemer i USA, gør det vanskeligt for minoriteter at opnå parlamentarisk repræsentation. Der findes ikke et definitivt svar på hvad der ellers ligner et simpelt ja/nej-spørgsmål
-
Hvornår blev SF egentligt stiftet. Partiets egen officielle historie dikterer den 15. februar 1959, hvor det stiftende landsmøde blev afholdt på Holmegårdskolen i Hvidovre, men faktisk opstod partiet juridisk allerede året før, da Aksel Larsen den 24. november 1958 anmeldte partiet i Folketinget, primært for at bibeholde retten til et kontor og sekretærbistand. Så hvornår blev SF stiftet – det er et godt spørgsmål!
Se Politikens geografitest på dette link.