Jens Mandrup Rasmussen

Julen kommer – før end vi ved. Den første linje af sangen Peters Jul rammer hvert år plet for mit vedkommende. Pludselig er julen over os. Det første stensikre tegn er tilbudskatalogernes angreb på min postkasse. Denne gang behøver forretningerne ikke at finde på en fødselsdag/jubilæum/Halloween eller anden anledning for at lokke med tilbud. Det er jul og der ved vi jo at varer kan man få i tusindvis, tænk Dem bare, og til indkøbspris. Sikken voldsom trængsel og alarm præsenterer måske en lidt naiv forestilling om forretningers profitmargin, men de tusindvis af varer er ganske korrekt. Julen er en forbrugsfest og det er netop på det punkt at min socialistiske sjæl stejler. Jeg gider ikke forbrugsræsset. Men hvad så?

I år forventes det at hver dansker bruger cirka 1200 kroner på julegaver. Nordmændene, der har lidt flere oliefelter og ikke ligger under for Mærsk, bruger cirka 2000 kr på gaver. Det er temmelig mange penge, cirka 66 milliarder. Tænk om vi blot anvendte en brøkdel på noget lidt mindre materialistisk.

Giv en ged.

Sidste år lancerede Folkekirkens Nødhjælp den fantastiske gaveidé, Giv en ged, der til alles overraskelse blev en stor succes med mere end 7.000 geder til Malawi.(faktisk flere end de kunne afsætte i de tilknyttede landsbyer, så projektet blev spredt ud).

Denne succes har gjort, at mange nødhjælpsorganisationer har sådanne gavemuligheder i år. Jeg nævner i flæng: Care Danmark sælger julegaver, der går til perlehøns til Ghana og æsler til Niger (en gave, jeg godt kunne frygte blev givet som mere eller mindre diskrete hentydninger til sin bedre halvdel); Dansk Røde Kors sælger julegaver såsom et års skolegang til forældreløse børn i Zimbabwe og Malawi: Ibis cykler til børn i Mozambique og HIV/AIDS-forebyggelsespakker i Peru og Namibia og UNICEF poliovacciner og myggenet. Der er mulighed for at give gaver fra 99 kroner til 29.000 kroner.

Gavner det?

Der har været noget kritik af disse gaveidéer og deres popularitet. Nogle har kaldt det godhedsindustri og andre ikke videre flatterende udtryk. For mit vedkommende er der to grunde til at jeg fuldt bakker op om disse gaveformer.

For det første så gavner det. Med en regering, som har skåret ned på bistanden til udviklingslandene, som helst vil kunne kontrollere til mindste detalje hvad pengene bliver anvendt til og generelt har et dybfølt had overfor uafhængige nødhjælpsorganisationer, så er der brug for støtte til disse små lokale projekter, der gør en forskel. Støtte til udviklingslandene bør og skal foregå på forskellige niveauer, både i form af samarbejde mellem stater og store projekter, såsom bedre veje og fungerende elektricitet, men også i det små, hvor støtten kan skabe en afgørende forskel for den enkelte familien og den lille landsby, som ofte bliver overset i det store spil.

For det andet gavner det også herhjemme. Når fatter sidder, fed af flæsket, efter et overdådigt julemåltid, og knapt kan rejse sig for at tage imod årets julegave, er det kun passende, at familien, i stedet for at give ham endnu en skjorte, eller ektraudstyr til Webergrillen, har givet en familie i Bolivia en lama. Det kunne jo så være, at man fik sig en god snak om vilkårene i andre lande og derigennem fik øget bevistheden om for eksempel de hvides undertrykkelse af indianerne i Bolivia, passende koblet med en analogi til indvandrer/flygtningedebatten herhjemme.

Alternativer

Hvis man nu er af den overbevisning, at denne form for ulandsstøtte til tider nærmer sig aflad, eksisterer der et alternativ, som ikke kun hjælper gennem ved juletid, men gør en indsats hele året. Det danske firma MyC4 tilbyder via deres hjemmeside, www.myc4.com mennesker over hele verden at gøre en indsats for udviklingslandene. På ægte basisdemokratisk vis videreformidler MyC4 driftige afrikaneres ønsker om at optage mikrolån og mindre lån. Du har så mulighed for at byde ind på et lån eller en del af et lån. MyC4 sørger så for at de mennesker, der har givet det bedste lånetilbud ”vinder” lånet.

Nu er der måske nogle, der vil mene at dette ikke er rigtig godgørenhed, idet dem der tilbyder lånene, faktisk tjener lidt penge på dem. Til det må jeg sige, at lige netop denne type støtte opfylder mange af de krav, jeg har til virkelig gavende udviklingsstøtte. For det første afhjælper man et stort problem i udviklingslandene, adgang til kapital. Dette kan måske lyde underligt i vores samfund, hvor man konstant bliver overfaldet med tilbud om at låne penge, men afrikanske banker er typisk meget lidt villige til at låne penge til smålånere, der så bliver tvunget ud på det grå/sorte marked og må låne til ågerrenter. For det andet støtter man mennesker, der selv vil gøre noget ved deres tilværelse. Alt for meget af støtten til udviklingslandene bliver givet i form af nødhjælp, når tingene allerede er gået galt. Det er langt bedre at medvirke til at skabe samfund, der er i stand til at modvirke katastrofer i opløbet, så vi undgår statskollapser og hungersnød.

Julestemningen?

Disse katastrofer giver gode tv-billeder og appelerer til vores dårlige samvittighed, men sådan skal det ikke være og tro nu ikke at jeg vil kritisere dem, der giver en ged (eller en perlehøne, som jeg) i julegave. Alt gavner. En sidste ting vil jeg blot opfordre til – hvis I står og er lidt i tvivl om hvordan I kan sikre virkelig god julestemning, så sætter Mødrehjælpen stor pris på jeres hjælp, der kan sikre at svage familier i Danmark også får en god jul.