Min hjemmeside er underomlægning og har derfor været inaktiv et stykke tid - desuden blev domænet brugt til min kampagneside til kommunalvalget, hvilket forklarer de manglende opdateringer det seneste år!! Jeg håber at have en redesignet side oppe og køre snart. (og så har jeg også brugt en del tid på at skrive speciale og på posten som formand for SF-København)
Jens
Det ser ud til at Messerschmidt har fundet sig en gruppe, han og den anden DF’er kan være del af, Europe of Freedom and Democracy. Det er ikke helt klart, hvem der bliver en del af denne højre-nationalistiske gruppe, men foreløbig er det bekræftet at det britiske UK Independence Party (UKIP) og det italienske Lega Nord bliver en del af gruppen, der skal erstatte Union for Europe of Nations (UEN), som DF og Lega Nord før var en del af og Identity/Democracy (ID) som UKIP(og Junibevægelsen) var en del af. Lega Nord er mildest talt en kontroversielt parti, med MEP’ere, der har futtet hjemløse af, men der er ikke noget nyt i at DF er i gruppe med dem. Med i gruppen er også det ultra-reformerte nederlandske parti SGP (, der indtil for nyligt ikke accepterede kvinder som medlemmer af partiet og anså mænd for at være mere værd), DUP fra Nordirland, der var modstander af Good Friday-fredsaftalen og har kontakt til militante protestantiske organisationer i Nordirland, det græske parti LAOS, hvor ledende medlemmer har fremlagt antisemitiske holdninger og stillet spørgsmålstegn ved Holocaust, samt Sandfinnerne (PS) og MPF fra Frankrig.
Både DUP, Lega Nord og LAOS har i tidens løb kommet med meget hadske beskyldninger mod homoseksuelle - SGP’s holdning til homoseksualitet, ligestilling og religionsfrihed er nogenlunde så velafbalanceret som den religiøse amerikanske højrefløj. Til gengæld hader alle partierne islam af et godt hjerte, så der passer DF fint ind. UKIP er mest kendt for at deres MEPer er lige så korrupte som alle andre britiske politikkere.
Medlemmerne af EFD: Læs resten af dette indlæg »
Konstitueringerne i Europaparlamentet er i fuld gang og den grønne gruppe har fået tilslutning af et par ekstra partier. Det svenske Piratpartiet har tilsluttet sig gruppen (men næppe det europæiske grønne parti, så PP får nok nogenlunde samme observatørstatus som SF) og det belgiske parti Nieuw-Vlaamse Alliantie (Nye Flamske Alliance) har tilsluttet sig EFA. NVA er et moderat regionalistisk parti, der ønsker et selvstændigt Flandern, PP har vist ikke meget mere på programmet end deres modstand mod rigide copyrightsregler.
SF sidder i den grønne gruppe i Europaparlamentet og ligesom SF fik et rigtig godt valg, fik Greens/EFA, som gruppen så mundret hedder, det også. Gruppen gik frem fra 42 til 52 mandater. Især i Frankrig fik de grønne et rigtig godt valg med knapt 17 procent af stemmerne og 14 mandater, en fremgang på 8. De grønne gik også frem i Nederlandene, Finland, Tyskland, Grækenland, Sverige og Belgien, alt i alt et temmelig imponerende resultat. Den skarpe læser vil dog lægge mærke til at jeg ikke har nævnt et eneste af de nye EU-lande og det er der en grund til.
Den grønne gruppe er lige så stærkt i de gamle EU-lande, som den er svag i de nye EU-lande. En sølle MEP fra Østeuropa er medlem af Greens/EFA, en repræsentant fra det russiske mindretal i Letland. Dette er ikke godt, især fordi mange af de store miljøudfordringer, EU står overfor findes i de nye EU-lande. Disse lande har ganske meget industri, der ikke tager de store miljøhensyn, samt et stadigvæk relativt uberørt landskab, der er godt på vej til at blive opdyrket på samme destruktive vis, som vi ser i Danmark, hvor der så at sige intet ”naturligt” natur er tilbage. Situationen er desværre at lande som Polen, Tjekkiet og Litauen er domineret af borgerlige kræfter, som ærlig talt er dybt uinteresseret i miljøet, især hvis miljøet står i vejen for økonomisk gevinst. Det er os grønnes opgave at hjælpe de grønne bevægelser i Østeuropa, samtidig med at miljøet i Østeuropa skal sikres via EU.
Herunder kan I se en liste over alle partier repræsenteret i den grønne gruppe. EFA står for European Free Alliance og er en alliance af progressive minoritetspartier. Læs resten af dette indlæg »
Nu er diskussionen om brug af atomkraft igen dukket op til overfladen.
I går aftes diskuterede Anders Samuelsen og Anne Grete Holmsgaard brugen af atomkraft i Deadline. Samuelsen havde læst et eller andet (som han blev ved med at kigge på under diskussionen) der sagde at vi skulle erstatte vores kulkraftværker med atomkraft, fordi det gør de i andre lande og det er godt for CO2-udledningen. Før diskussionen gik i gang, blev det hele indledt med et lille sammenklip som var noget af det mest atomkraft-forherligende jeg længe har set. Så var linjen lagt.
Ikke hos mig
Heldigvis var Anne Grete Holmsgaard opponenten og fik da også gjort opmærksom på nogle af de indlysende problemer med Samuelsens hurraråb for atomkraft. Det er hundedyrt at etablere atomkraftværker (finnerne har brugt mere end 30 mio € på at bygge et nyt), folk er generelt ikke fan af at blive nabo til et atomkraftværk og der er stadigvæk ikke nogen god løsning på affaldsproblemet – Hvem vil også have stærkt sundhedsskadeligt affald liggende, der vedbliver med at være et problem mange tusind år ud i tiden.
Dyrt og dårligt
Budskabet til jer, der eventuelt lader jer friste af fortællingen om atomkraft som CO2-neutralt, skal huske: Det er dyrt! Det forurener af andre veje end CO2-udledningen! Og vi vil få langt større effekt ved at bruge de mange penge på at investere massivt i vedvarende energi, både i de eksisterende former og i udvikling af nye former for vedvarende energi, og i energibesparelser. På trods af de mange kampagner bruger danskerne stadigvæk rigtig meget energi til ingenting udover at holde gråspurvene varme. Store dele af byggemassen kan ombygges til lav- eller nulenergihuse. Vi kunne endda bruge nogle af de mange penge vi sparer, ved ikke at bygge atomkraftværker, til at betale folk for at skille sig af med gamle stærkt forurenende biler til fordel for nye, der passende kunne være eldrevne – El der kommer fra vedvarende energikilder. Læs resten af dette indlæg »
Kære medlemmer af SF-København
København står overfor en række udfordringer i de kommende år. Efter min mening er der 3 nært forbundne områder der skal fokuseres på i vores by. Trafik, miljø og bolig.
Trafik
København er plaget af alt for meget trafik. Byen har brug for en tilbundsgribende omlægning og begrænsning af trafikken. Indførelsen af trængelsafgift er et skridt på vejen, og byen skal ikke lade sig nøjes med det. Byens veje skal omformes så vores børn og ældre igen kan færdes trygt i trafikken. Det er ikke rimeligt at vores skoleveje er usikre og at pensionisterne knapt kan nå over for grønt i lyskrydsene. Midlet til at gennemføre dette er en stadig udbygning af cykelsti-nettet, især desiderede cykelveje, omlægning af en lang række trafikkryds, så de tager udgangspunkt i fodgængeren og cyklisten og ikke bilisten og ensretning af flere af de større veje, således at trafikken bliver mere overskuelig for børn og ældre (og os andre). Alt dette skal selvfølgelig kombineres med en stadig udbygning af den offentlige trafik i og omkring København.
Miljø
København er tætbefolket og flere af vores bydele nærmest skriger på flere grønne områder. Kreative løsninger er påkrævet, såsom delvis eller hel nedlæggelse og omlægning af veje til grønne områder, broer eller stier til allerede eksisterende områder gennem ellers ufremkommelige boligblokke og muligheden for små fælleshaver, der kan skabe liv i nærområdet. Samtidig er det bydende nødvendigt at luft- og støjforureningen nedbringes, så Københavns indbyggere kan være udenfor uden at tage skade. Som det er i dag er store dele af byen så ramt af luft- og støjforurening, at beboerne i disse områder er tvungne til at opholde sig indenfor for ikke at sætte helbredet og hørelsen på spil. Dette skal ændres.
Bolig
Der skal stilles strenge krav til tætheden, bæredygtigheden og arkitekturen i nye byggerier i København. Som minimum skal skal al nybyggeri være miljøvenligt, allerhelst nul-energi. Samtidig skal nye områder ikke plastres til med højhuse – varieret byggeri præget af spændende og nytænkende arkitektur er svaret. Derudover er det nødvendigt at renovere nedslidte kommunale bygninger og heri også bygge miljørigtigt. Alle kommunale nybygninger skal være energineutrale og det er på tide, at vi stiller de samme krav til private bygherrer. En ordentlig boligmasse kan minimere trafik- og miljøbelastningen i byen – men det kommer ikke af sig selv. En aktiv indsats er nødvendig.
Dette er blot nogle af de områder, jeg brænder efter at gøre noget ved, og jeg håber, at I SF’ere i København vil støtte mig i min opstilling til Københavns Borgerrepræsentation.
Om mig
Jens Mandrup Rasmussen, 31 år, BA i historie og afrikastudier.
Medlem af SF siden 1995, medlem af SF-Østerbros bestyrelse og redaktør for SF-Østerbros nyhedsbrev. Årsmødevalgt medlem af SF-Københavns bestyrelse, hvor jeg sidder i forretningsudvalget - og medlem af SF’s EU-udvalg.
Den første januar 2009 døde Gert Petersen. Gert var formand for SF i perioden 1974 til 1990 i medgang og modgang og er en af det 20 århundredes store danske politikere.
Under Gert gennemgik SF en rivende udvikling og Gert bærer en stor del af æren for, at SF i dag er et moderne rødt-grønt parti, der appelerer bredt i befolkningen.
Her kommer SF
Gert var med til at stifte SF i 1959, da han valgte at følge Aksel Larsen, da han brød ud af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Gerts rolle i de første år af SF’s eksistens var i baggrunden som en vigtig ideolog og skribent via sin position som redaktør for SF’s ugeblad (sådan et var nødvendigt at have den gang, hvor næsten alle aviser var partipolitiske og der kun var en fjernsynskanal, DR). Lidt tilfældigt og meget til hans egen overraskelse blev Gert valgt ind i Folketinget ved valget i 1966, hvor SF blev fordoblet fra 10 til 20 mandater.
Folketinget og VS
Året efter oplevede han op nært hold splittelsen af SF, hvor venstrefløjen brød ud efter nogle stormfulde måneder, på grund af uenighed om, hvordan SF skulle samarbejde med Socialdemokratiet (valget i 1966 havde givet flertal til S (69 mandater) og SF). Gert har i sin selvbiografi givet en af de klareste beskrivelser af konsekvenserne af splittelsen i 1966 (med udgangspunkt i SF-Tårnby): Partiet havde mistet hovedparten af sine intellektuelle og var nu: ”..en meget jordbunden forsamling..” og tilføjer: ”..nogle provokationer og lidt fantasteri heller ikke er at foragte.”
EF og jordskred
Den næste store kamp var afstemningen om medlemskab af EF. SF og Gert var imod og førte en meget aktiv og givende kampagne, som desværre endte med at vi tabte – ganske stort! Interessant nok skete alt dette under det knapt så kendte andet arbejderflertal. Valget i 1971 havde givet 17 mandater til SF og 70 til Socialdemokratiet, og da begge de grønlandske og det ene færøske mandat hørte til venstrefløjen (den ene grønlandske sluttede sig endda til SF – Siumut var senere også allieret med SF i mange år) havde S og SF 90 mandater tilsammen. Erhard Jacobsen sørgede for at det andet arbejderflertal forsvandt, da han ”løb tør” for benzin på vej til afstemning i Folketinget. Jordskredsvalget i 1973 betød store tæv til de gamle partier, inklusiv SF (- 6 mandater) og velkommen til ikke mindre end 5 partier, 3 nye, Kristelig Folkeparti, CD og Fremskridtspartiet og 2 ”ældre”, Retsforbundet og DKP.
Formand Gert
Året efter i 1974 blev Gert formand i en for SF ubehagelig periode. DKP og VS (der kom i Folketinget igen i 1975) pressede os fra venstreside, med deres noget ambivalente forhold til demokrati – der også appellerede til nogle SF-medlemmer. Gerts holdning var meget klar. SF er et demokratisk parti og en omformning af samfundet i socialistisk retning, kan kun finde sted hvis et flertal af befolkningen støtter op om projektet og vi skal også være villige til at acceptere en eventuelt valgnederlag. Det er vælgerne, der bestemmer, ikke diverse kadrer. En sådan holdning kan nok virke indlysende i dag, men tilbage i 70′erne var der en stor del af venstrefløjen, der sværmede for en revolution og led under, hvad Gert kaldte, revolutionær utålmodighed. Revolutionen skulle gennemføres nu, koste hvad det vil. SF stod fast på demokratiet, hvilket jeg mener er en af hovedårsagerne til at vi findes som bredt folkeparti i dag, i modsætning til resten af venstrefløjen.
Ned og op
Gerts første år som formand var valgmæssigt ikke de bedste. Vi tabte valget i 1975 (9 mandater) og nåede bunden i 1977 med 7 mandater, efter en voldsom intern strid båret frem af 5 folketingsmedlemmer, inklusiv den tidligere formand Sigurd Ømann. Men midt i al den elendighed, lysnede det for partiet. Samarbejdet med en række folkelige bevægelser, atomkraftmodstanderne, kvindebevægelsen, miljøfolk og mange andre medvirkede til at forme SF’s politik og trak også en række unge talenter ind i partiet. Ved valget i 1979 kom sensationen, SF gik frem til 11 mandater og 7 af disse var kvinder. For første gang i danmarkshistorien, havde et parti et flertal af kvindelige folketingsmedlemmer, interessant nok det parti der 19 år før havde haft en folketingsgruppe med 11 mænd og ingen kvinder! I løbet af knapt 20 år var SF gået fra at være et traditionelt arbejderparti, domineret af mænd uden megen forståelse for for eksempel miljøproblemer og kvindefrigørelse til et rødt-grønt parti, der for alvor fangede vindene i Danmark og var medvirkende til at selv borgerlige partier har en miljøpolitik og en ligestillingsminister. Det er dermed ikke sagt at SF har sejret af helvede til. Selvom Anders Fogh brugte ordet grøn mere end 15 gange i sin nytårstale samme dag som Gert døde, bliver det mest ved snakken og ligestillingsministerens primære formål er at opretholde en facade uden af gøre noget ved den stadig store lønforskel mellem mænd og kvinder. Det SF, som Gert var med til at skabe og blev ved med at forme, sidst i hans skarpe tale på landsmødet i 2008, har stadig masser af udfordringer. Lad os lære af Gert og aldrig give op.
Ære være Gerts minde.
Hvert år enten lige efter eksamenstiden eller lige før skolestart, er det et eller andet medie, som regel en avis, der lige synes at elevers paratviden skal testes. Typisk er det indenfor geografi eller historie, spørgsmålene stilles, da disse (i journalisternes forståelse) er felter, hvor man kan forlange en vis almen paratviden. Vi husker vel alle den famøse Hvor ligger Nakskov-test af 3. g’ere i Politiken for nogle år siden. Men hvad viser disse tests egentligt. Er det en katastrofe for vores uddannelsessystem, at unge i dag har vanskeligt ved at placere Nakskov på et kort? Nakskovitterne vil nok mene det, men er det formålet med vores uddannelsessystem?
Hvad er paratviden? (eller hvem sagde: I øvrigt mener jeg, at Kathago bør ødelægges?)
Hvad disse tilfældigt sammensatte prøver tester, er paratviden. Paratviden er ganske brugbart og hjælper os med at sætte informationer ind i en sammenhæng, som for eksempel at have en ide om at Uganda ligger i Afrika, og at Christian den 4. var konge af Danmark, men det er en misforståelse nå for eksempel vores undervisningsminister, Bertel Haarder, for nogle år siden udtalte at det var et problem, hvis en familie kom kørende i Rumænien og forældrene ikke kunne svare når barnet spurgte, hvilken bjergkæde, der var i horisonten. At vide noget er ikke ensbetydende med at kunne fremdrage løsrevne fakta om dit og dat. Det er udenadslære og primært brugbart, når vi spiller Trivial Pursuit.
Hvad er så viden? (eller er det politiske system i USA demokratisk?)
Viden er kort fortalt evnen til at skabe sammenhænge – at bruge den information, vi besidder til at drage slutninger, analysere handlinger og handle ud fra hele denne bunke af forståelse. Det nytter ikke noget at kunne samtlige danske statsministres navne udenad, hvis du er ude af stand til at fatte grundideen i et demokratisk samfund. Viden om verden gør at verden aldrig fremstår så sort og hvid som facts vil forsøger at bilde dig ind. Viden er også mere end uddannelse. Forståelse af menneskerne omkring dig og det samfund du lever i, er efter min mening, det område, hvor den manglende forståelse af viden er tydeligst. Her er det ikke nok at vide hvor mange skoler, der er i et område eller befolkningstallet og uddannelsesniveau i bydele. Et virkeligt vidende menneske kender beboerne i et område, ikke nødvendigvis hver og en, men besidder en fornemmelse for hvad der rør sig i netop det område. Det lyder nok lidt utopisk og er det selvfølgeligt også. Ingen kan besidde absolut viden, især ikke når vi mennesker med vores uforudsigelighed, er en del af puslespillet – og det er egentlig ikke min pointe. Det drejer sig om at gå videre end blot fakta – ud til sammenhængene, årsagerne og fortællingerne. Hvis vi blot tænker og beslutter sig ud fra fakta, distancerer vi os fra nærværdet. Tal kan lyve og det der ud fra kolonner, virker mest fornuftigt, kan afsløres som dybt tåbeligt uden blandt menneskerne.
Hvad så med viden? (eller hvornår blev SF stiftet?)
Er paratviden så ubrugeligt og skal vi udelukkende handle intuitivt – og er det dybest set ligegyldigt, hvor Nakskov ligger. Svaret er selvfølgelig nej. Hvad vi skal stræbe mod, er et samfund hvor viden er værdsat og også forstået. Placeringen af Nakskov er vigtig for dem der bor der og os, der har en tilknytning til byen. Og eleverne burde have en fornemmelse for hvor Nakskov ligger, hovedsageligt fordi det er altafgørende at vi kigger udover egen næsetip og oplever samfund, der kan give os noget nyt (dette er især vigtigt for os i vores lille smørhul, Østerbro. Udkantsområderne i Danmark er altid et besøg værd ikke mindst for at få afkræftet fordomme).
Haarders udenadslære afslører en forældet forståelse af viden og det er vores opgave ikke at falde i fælden og tro at viden er noget der skal reciteres. Viden skal bruges, helst fornuftigt.
Svar på overskriftspørgsmålene:
Hovedstaden i Guinea hedder Conakry (så blev vi det klogere).
Det var Marcus Porius Cato (bedre kendt som Cato den ældre), der udtalte disse grove ord som afslutning på hans taler i det romerske senat. På latin lyder sætningen: Ceterum censeo Carthaginem esse delendam – og det kan vi jo alle huske.
Hvorvidt det politiske system i USA er demokratisk, må bero på en fortolkning. USA har en skarpere adskillelse mellem den lovgivende (parlamentet), udøvende (regeringen) og dømmende (domstolene) magt end i for eksempel Danmark, mens de valgtekniske systemer i USA, gør det vanskeligt for minoriteter at opnå parlamentarisk repræsentation. Der findes ikke et definitivt svar på hvad der ellers ligner et simpelt ja/nej-spørgsmål
Hvornår blev SF egentligt stiftet. Partiets egen officielle historie dikterer den 15. februar 1959, hvor det stiftende landsmøde blev afholdt på Holmegårdskolen i Hvidovre, men faktisk opstod partiet juridisk allerede året før, da Aksel Larsen den 24. november 1958 anmeldte partiet i Folketinget, primært for at bibeholde retten til et kontor og sekretærbistand. Så hvornår blev SF stiftet – det er et godt spørgsmål!
Se Politikens geografitest på dette link.
Dette vækker minder. Kan du svare fejlfrit?
Er du bedre til geografi end 3.g-eleverne, som Politiken har testet? Tag selv testen.
1. Hvad hedder de tre største byer i Danmark?
2. Nævn fire byer på Fyn.
3. Hvor ligger Kolding? · Nordlige del af Jylland · Sjælland · Sydlige del af Jylland · Fyn · Lolland-Falster · Bornholm
4. Hvor ligger Nakskov? · Nordlige del af Jylland · Sjælland · Sydlige del af Jylland · Fyn · Lolland-Falster · Bornholm
5. Hvor ligger Svendborg? · Nordlige del af Jylland · Sjælland · Sydlige del af Jylland · Fyn · Lolland-Falster · Bornholm
6. Hvad hedder Danmarks nordligste by?
7. Nævn fire større byer på den jyske østkyst.
8. Nævn fire større byer på Sjælland.
9. Hvad hedder Danmarks længste å?
10. Hvad hedder den største by på Fyn?
11. Hvilken by ligger længst mod vest? · Assens · Ringkøbing · Holbæk · Århus
12. Hvilken by ligger længst mod øst? · Assens · Ringkøbing · Holbæk · Århus
13. Ligger Kattegat? · Vest for Jylland · Syd for Fyn · Øst for Jylland · Øst for Sjælland
14. Hvilken landsdel ligger vest for Fyn? · Lolland-Falster · Sjælland · Jylland · Der ligger ingen landsdel, her ligger Vesterhavet
15. Hvad hedder det lille land, som ligger mellem Holland, Belgien og Frankrig? (OBS: Der var fejl i spørgsmålet. Det første land skulle have været Tyskland og ikke Holland).
16. Hvad hedder bjergkæden, der strækker sig ind i landene Tyskland, Schweiz, Østrig, Frankrig og Italien?
17. Hvad hedder hovedstaden i Irak?
18. Hvad hedder det land, hvor jødedommen er den mest udbredte religion?
19. Hvad hedder hovedstaden i Spanien?
20. Hvad hedder hovedstaden i Sverige?
21. Hvad hedder hovedstaden i Norge?
22. Hvad hedder hovedstaden i Grækenland?
23. Hvad hedder hovedstaden i Finland?
24. Hvad hedder hovedstaden i Rusland?
25. Hvad hedder hovedstaden i Tjekkiet?
26. Hvad hedder hovedstaden i Italien?
27. Nævn navnene på de tre baltiske lande.
28. Hvad hedder det land, der har Spanien mod øst og Atlanterhavet mod vest?
29. I hvilket land har EU hovedsæde?
30. Hvilken land hører øen Sicilien under?
31. Hvilket land er Baskerlandet en del af? · Frankrig · Spanien · Grækenland · Schweiz
32. I hvilket land hedder hovedstad Warszawa?
33. Nævn fire verdensdele (kontinenter).
34. I hvilken verdensdel ligger Chile?
35. I hvilken verdensdel ligger Tunesien?
36. hvilken verdensdel ligger Venezuela?
37. I hvilket land ligger byen Jerusalem?
38. I hvilket land ligger byen Ankara?
39. Nævn et land som grænser op til Thailand?
40. Hvad hedder Japans hovedstad?
41. Nævn 5 af USAs stater.
42. Nævn ét land, der grænser op til Israel.
43. I hvilket land hedder hovedstaden Budapest?
44. Hvad hedder Argentinas største by?
45. I hvilken del af verden ligger Jamaica? · Vestlige del af Afrika · Karibien · Kanalen mellem England og Frankrig · En ø ud for Australien
46. Hvad hedder hovedstaden i Mexico?
47. Hvilket land ligger nord for USA?
48. Hvilket land ligger syd for USA?
De rigtige svar på spørgsmålene
Bestod eller dumpede du Poltikens geografitest? Her er de rigtige svar. Ulla Tørnæs mener, at en bestået prøve højest indeholder fem fejl.
1. København, Århus, Odense
2. Eksempelvis Odense, Svendborg, Nyborg, Fåborg
3. Sydlige del af Jylland
4. Lolland-Falster
5. Fyn
6. Skagen
7. Eksempelvis Århus, Randers, Horsens, Vejle
8. Eksempelvis København, Roskilde, Næstved, Slagelse
9. Gudenåen
10. Odense
11. Ringkøbing
12. Holbæk
13. Øst for Jylland
14. Jylland
15. Luxembourg (OBS: Der var fejl i det stillede spørgsmål. Luxembourg ligger mellem Tyskland, Belgien og Frankrig.
16. Alperne
17. Bagdad
18. Israel (også Palæstina og USA godkendt)
19. Madrid
20. Stockholm
21. Oslo
22. Athen
23. Helsinki/Helsingfors
24. Moskva
25. Prag
26. Rom
27. Estland, Letland og Litauen
28. Portugal
29. Belgien
30. Italien
31. Frankrig og Spanien godkendt
32. Polen
33. Australien, Sydamerika, Nordamerika, Europa, Afrika, Asien eller Antarktis
34. Sydamerika
35. Afrika
36. Sydamerika
37. Israel (Palæstina også godkendt)
38. Tyrkiet
39. Laos, Cambodja, Burma og Malaysia
40. Tokyo
41. Eksempelvis Californien, Florida, Virginia, Alabama og Alaska
42. Egypten, Jordan, Libanon, Syrien (Palæstina også godkendt)
43. Ungarn
44. Buenos Aires
45. Caribien
46.Mexico City
47. Canada
48. Mexico
Taget fra denne hjemmeside. Takker
I lørdags holdt det canadiske socialdemokrati New Democratic Party (NDP) s parlamentsmedlemmer en telefonkonference, hvor en konservativ MP tilsyneladende ved et uheld var med på en lytter. Den konservative regering valgte straks at offentliggøre en optagelse af konferencen, hvor man kan høre NDPs leder, Jack Layton, fortælle hvorledes han i fællesskab med Bloc Québécois (regionalt parti for de fransktalende i Canada) har lagt planer for at vælte regeringen.
Netop nu er den konservative minoritetsregering i krise, fordi det ser ud til at de Liberale, NDP og BQ, der tilsammen har et flertal i parlamente, er blevet enige om at stille et mistillidsvotum til regeringen og dernæst danne en Liberal-NDP-regering støttet af BQ.
Ikke overraskende kalder en talsmand fra NDP, offentliggørelsen af optagelserne et forsøg på at fjerne fokus på at regeringen er på vej til at blive væltet og NDP vil også se om hvorvidt man kan rejse tiltale mod de konservative for at have offentliggjort konferencen.
Her kommer så det fantastiske. En talsmand fra regeringen svarede:
..there is nothing unethical about covertly listening in to the private NDP deliberations, taping those discussions and releasing them to the media.(kilde: The Globe and Mail)
Nej, nej, der er intet uetisk ved hemmeligt at lytte med til andres private samtaler, slet ikke når det drejer sig om politiske modstandere - og selvfølgelig er det i orden, dernæst at offentliggøre disse samtaler, som man har fået i hænde på tvivlsom vis.
Lad os håbe, at denne farce er sidste søm i Harpers regering!